Opdatering: Ved middagstid har AaB oplyst, at buddet fra den udenlandske klub nu er accepteret.
Heri fremgår det, at et salg af Mathias Jørgensen kan nærme sig, da AaB har modtaget et nyt og konkret bud fra en unavngiven udenlandsk klub.
Tidligere på sommeren var det norske Bodø/Glimt, der havde snørren ude efter den forhenværende kaptajn.
Her blev det dog oplyst i en meddelelse, at forhandlingerne var sat på pause, men at man ville oplyse på ny, såfremt disse blev genoptaget.
Om det så er med Bodø/Glimt, at AaB igen forhandler, er dog uvist.
AaB oplyser desuden, at et salg af Mathias Jørgensen vil kunne ændre forventningerne for 2025 fra minus 15-25 millioner kroner til et minus på omkring ti millioner kroner.
Mathias Jørgensen kom til AaB fra Esbjerg fB i vinteren 2024, og siden har den 24-årige offensivspiller imponeret med 27 mål og ni oplæg i en ellers turbulent tid for den nordjyske klub.
I videoen herover kan du se, hvad Mathias Jørgensen selv havde at sige til sin situation i AaB, efter nordjyderne havde været på banen for sidste gang i den forgangne sæson.
Casper Pagh
casper.pagh@viaplaygroup.com