18-årige Dayotchanculle Upamecano har takket nej til et tilbud fra Arsenal, rapporterer Sport.
Den unge forsvarsspiller fra Red Bull Salzburg øjner angiveligt et skifte til Barcelona.
Det er ikke unaturligt, at de store klubber i Europa har et godt øje til de unge talenter i mindre ligaer, og således skulle en stribe klubber allerede have vist interesse for den unge franskmand.
Og ifølge Sport har Dayotchanculle Upamecano afvist et konkret tilbud fra London-klubben.
Også Manchester City nævnes som bejler for forsvarsspilleren, der ifølge Sport vil skifte til Red Bull Leipzig i toppen af Bundesligaen, hvis ikke Barcelona følger op.
Dayotchanculle Upamecano står foreløbigt noteret for tre U19-landskampe for Frankrig.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk