Efter sommerens VM-slutrunde var rygterne om et salg af Stuttgart-backen Benjamin Pavard til Bayern München særdeles varme, men først nu er en handel kommet på plads.
Dengang havde Pavard imponeret som fast mand for de senere franske verdensmestre og tilmed scoret slutrundens bedste mål, da han hamrede en flugter i kassen mod Argentina.
Onsdag formiddag bekræfter Bayern München-sportsdirektør Hasan Salihamidzic, at de tyske mestre har sikret sig Pavard fra bundproppen Stuttgart, hvor han har været siden 2016.
Den 22-årige back slutter sig til Bayern-truppen fra 1. juli 2019 og har derefter en fem år lang kontrakt med sydtyskerne.
Laurits Lyck
laurits.lyck@tv3sport.dk