Det første opgør sluttede uafgjort efter noget af et drama.
Da Deontay Wilder og Tyson Fury mødtes for anden gang - for to uger siden - var englænderen helt suveræn og stoppede sin modstander i syvende omgang.
Nu udnytter Deontay Wilder en klausul i kontrakten omkring den kamp til at udløse et tredje opgør mellem de to superstjerner.
I stedet for at acceptere step-aside-penge for, at Tyson Fury i stedet kunne møde Anthony Joshua i en stor unification-kamp, vil amerikaneren forsøge at vinde sit WBC-bælte i sværvægt tilbage så hurtigt som muligt.
Det bekræfter promotor Bob Arum.
-Nu vil vi sætte os ned og gå igennem alle detaljerne for kampen, siger Bob Arum ifølge the Mirror, og datoen for kampen bliver 18. juli i år.
-Vi fandt ud af, at den dato var den foretrukne hos både ESPN og Fox, fordi den kommer på et dødt tidspunkt inden for sport, og det er godt for kampen, siger Bob Arum desuden.
-Det er efter basketball-playoffs, baseball er i midten af sæsonen, og der er ikke noget football. Det er det ideelle tidspunkt.
-Hotellet, MGM Grand, mener også, at det er et ideelt tidspunkt, siger Bob Arum.
Du kan se korte highlights af Tyson Furys triumf mod Deontay Wilder i videoplayeren herover.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk