Der er ikke scoret mange smukkere og mere spektakulære frisparksmål i Champions League-historien end dette.
Vi er tilbage i november måned i 2005 til et opgør mellem Inter og FC Porto.
Gæsterne har vundet et frispark på Inters banehalvdel, men der er vel godt 30 meter til mål for den 21-årige Hugo Almeida, så det ligger måske ikke i luften, at Porto-angriberen skal forsøge selv.
Det gør han dog.
Og Julio Cesar i Inter-målet har ikke en chance.
Almeida rammer bolden helt afsindigt hårdt, og den stiger og stiger hele vejen op i krydset. Uanset hvilken vinkel du ser målet fra, er det bare sindssygt spektakulært. Et helt magisk øjeblik.
Bolden blev angiveligt senere målt til at have haft en hastighed på 127 km/t.
Med scoringen kommer portugiserne på 1-0, men faktisk ender kampen med en Inter-sejr på 2-1 efter to scoringer af Julio Cruz. Det er der formentlig ikke ligeså mange, der kan huske.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk