I den netop overståede Formel 1-weekend i Canada kunne Haas fejre løbsweekend nummer 200, efter at det amerikanske hold debuterede i motorsportens fineste klasse tilbage i det tidlige forår i 2016.
Èn af dem, der har været med på hele rejsen, er den nuværende teamchef Ayao Komatsu, og i forbindelse med jubilæet blev japaneren blandt andet spurgt ind til, hvad der for ham har været højdepunkterne for Haas.
Den flotte debut i Australien tilbage i 2016, hvor Romain Grosjean kørte en forrygende sjetteplads hjem, lå selvsagt højt på Komatsus liste over de mest mindeværdige øjeblikke for holdet. Men både 4.pladsen til Romain Grosjean og 5.pladsen til Magnussen i Østrig i 2018 samt danskerens pole position i Brasilien i 2022 blev også fremhævet,
Du kan se interviewet med Ayao Komatsu i videoen herover, hvor Haas-teamchefen også kommer ind på, hvad der har været de mest udfordrende perioder for det amerikanske Formel 1-hold.
Formel 1 holder pause i den kommende weekend, men derefter går det løs med Østrigs Grand Prix i smukke Spielberg, og herunder kan du se, hvordan vi sender.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk