FC Drita fra Kosovo eller Differdange fra Luxembourg bliver FC Københavns første hurdle i Champions League-kvalifikationen.
Det står klart efter en lodtrækning i Uefas hovedkvarter i Nyon onsdag middag.
FCK starter på hjemmebane og slutter på udebane i dobbeltopgøret, der afvikles 22. eller 23. juli og 29. eller 30. juli.
Allerede inden første opgør er FCK 21. juli i bowlen, når der trækkes lod til klubbens eventuelle opgør i tredje kvalifikationsrunde.
I alt skal københavnerne vinde tre dobbeltopgør for at indløse billet til Champions Leagues meget lukrative ligaspil med 36 hold.
Et samlet nederlag inden da betyder, at FCK ryger ned i Europa League.
/ritzau/
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk