Mange havde forventet, at Deontay Wilder ville gøre det af med Tyson Fury i de to sværvægtsgiganters andet møde i Las Vegas i lørdags.
Men sådan gik det ikke.
Englænderen dominerede fra start til slut, indtil Deontay Wilders ringhjørne smed håndklædet i ringen i syvende omgang.
Dermed er Tyson Fury ny WBC-verdensmester - og fortsat ubesejret.
Men at det skulle gå på den måde mellem Wilder og Fury, det havde englænderen faktisk allerede proklameret på forhånd.
I 2013.
-Den største kamp i min æra vil være Deontay Wilder. Men jeg slår ham ud, skrev Tyson Fury i oktober 2013 på twitter.
Hvis du klikker på twitter-linket herover, kan du komme ind og se nogle af kommentarerne til Tyson Furys tweet.
Og lad os bare lige sige, at det ikke er alle af de oprindelige kommentarer, der er lige imponerede...
Og der er mange, mange flere som dem...
Du kan se korte highlights fra Furys sejr over Wilder i videoplayeren herover.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk