Lørdag kom det frem, at Aitana Bonmatí, verdens bedste kvindelige fodboldspiller de to seneste år, i flere dage havde været indlagt med viral meningitis og var stærkt tvivlsom til det forestående EM.
Men det går hurtigt i showbiz, som man siger. Søndag er hun blevet udskrevet fra hospitalet og meldes nu klar til EM.
-Efter flere dages indlæggelse med viral meningitis er Aitana Bonmatí blevet udskrevet fra hospitalet og slutter sig til det spanske landshold i de kommende dage, lyder det på Det Spanske Fodboldforbunds (RFEF) hjemmeside.
Det er en markant styrkelse af det spanske mandskab, som er forsvarende verdensmester og også vandt den seneste udgave af Nations League.
Midtbanespilleren Bonmatí fra FC Barcelona har været en vital del af det mandskab, som har sikret sig begge triumfer.
/ritzau/
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk