-Han giver mig kvalme.
I et meget hårdtslående interview hos Fox giver UFC-præsident Dana White kampleder tørt på efter kontroversiel afgørelse.
Kampleder Mario Yamasaki har svaret på kritik af, at det tog ham for lang tid at stoppe kampen mellem Valentina Shevchenko og Priscila Cachoeira ved weekendens UFC-stævne.
Yamasaki har svaret, at han gav brasilianeren - der fik enorme tæsk - muligheden for at være en kriger.
Men det giver UFC-bossen intet for.
-Nej, din idiot. Du er der for at beskytte hende fra sig selv. Han giver mig kvalme, siger Dana White.
-Den fyr har ikke noget at gøre som kampleder, og jeg lover jer, at I ikke kommer til at se ham igen, siger Dana White desuden.
Dana White har tidligere kritiseret Mario Yamasaki for at stoppe et opgør for tidligt. Det var i 2017, hvor kamplederen stoppede et opgør mellem Kevin Lee og Michael Chiesa.
Du kan se den voldsomme afgørelse på Shevchenko v Cachoeira i videoklippet herover.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk