Danmark har været flyvende i gruppespillet ved U21-EM, og derfor er Steffen Højers mandskab braget ind i kvartfinalerne, hvor det søndag gælder gyseren mod Frankrig.
Allerede lørdag går det løs med de første kvartfinaler, og her venter der også et par rigtige lækkerbiskner, når Portugal og Holland tørner sammen, mens du senere samme aften kan se de forsvarende EM-mestre fra England, når de møder Spanien.
På TV3 og Viaplay åbner vi EM-studiet allerede kl 17.50 på lørdag, hvorefter det gælder opgøret mellem Portugal og Holland, og begivenhederne fortsætter efterfølgende på samme kanal med optakt til England mod Spanien.
Søndag fortsætter fodbold-festen på TV3 og Viaplay, og her begynder vi kl. 17.00, hvor den står på grundig opvarmning til gyseren mellem Danmark og Frankrig, inden der fløjtes op til kampen kl. 18.00.
Efter slutfløjtet i Danmarks kvartfinale venter der masser af interviews og analyser, inden det kl. 21.00 gælder dysten mellem Tyskland og Italien.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk