Martin Braithwaite ser ud til at skulle væk fra sin nuværende klub, Middlesbrough.
Det har tidligere været rapporteret i den engelske presse, at der var konkret interesse fra Spanien, hvor La Liga-klubben Leganes skulle stå klar med en kontrakt.
Forlydenderne blev tirsdag bekræftet af Middlesbrough-manager Tony Pulis:
-Braithwaite taler med Leganes. Det er en klub, der var interesseret i ham i sommer; vi ville selvfølgelig ikke lade ham gå der. Men han taler med dem dernede nu, og vi tror, at det (skiftet, red.) kommer til at ske, siger han ifølge gazettelive.co.uk.
Braithwaite var i foråret udlejet til Bordeaux i Ligue 1, som han tidligere havde været farlig i for Toulouse. I indeværende sæson har han spillet med i 17 Championship-kampe for "Boro" med tre mål til følge.
Laurits Lyck
laurits.lyck@tv3sport.dk