Du kan glæde dig til 16 dage med ishockey-fest, når Viaplay og TV3-kanalerne fra fredag sender direkte fra VM-slutrunden, der afvikles i Herning og Stockholm.
Danmark åbner sit program på premieredagen, hvor ishockey-supermagten USA venter i en stopfyldt Boxen i Herning, og her får de danske løver brug for al den opbakning, de overhovedet kan få.
Mens Danmark i denne omgang er uden NHL-spillere, så møder amerikanerne op i Herning med store stjerner som Tage Thompson, Jeremy Swayman og Zach Werenski på holdet.
Dermed venter der en stor udfordring for danskerne, når Viaplay og TV3+ fredag kl. 20.00 blænder op for VM-braget mellem Danmark og USA direkte fra Boxen i Herning.
Udover Danmarks kampe kan du også se frem at følge guldfavoritterne fra Canada, der stiller med store kanoner som Sidney Crosby, Nathan MacKinnon samt målmandslegenden Marc-Andre Fleury, der netop har afsluttet sin aktive NHL-karriere.
Traditionen tro går Sverige også ind til turneringen med store forventninger. Med både hjemmebanefordel og store navne som Mika Zibanejedad og Filip Forsberg hører “Tre Kronor” også til blandt turneringens absolutte favoritter.
Herunder kan du se, hvordan vi sender fra Danmarks VM-kampe.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk