Den italienske storklub Inter har fået godt øje til danske Christian Eriksen, og ifølge det italienske medie Gazzetta dello Sport har Milano-klubben nu sat alle sejl ind på at sikre sig Tottenham-spillerens underskrift i sommerens transfervindue.
Mediet skriver torsdag, at Inter havde flere scouts tilstede under tirsdagens kamp mellem Tottenham og Manchester City, hvor den danske landsholdsspiller noterede sig for assisten til Spurs' enlige mål, der sikrede dem sejren på 1-0 i den første af to Champions League-kvartfinaler.
Det var dog ikke hvem som helst, som Inter havde sendt til London tirsdag. Der var nemlig tale om Piero Ausilio, der er kendt som lidt af en transfer-guru.
Inter vil have Christian Eriksens hjælp til for alvor at lukke hullet op til både Napoli og Juventus i Serie A efter en årrække, hvor Milano-klubben har været langt fra at kæmpe med om mesterskabet.