Det er efterhånden blevet ren rutine for Silkeborg IF at sikre adgang til et europæisk kvalifikationsspil.
Og denne sæsons europæiske jagt starter i aften mod islandske KA Akureyri - og på dansk tv!
For på Viaplay og TV3+ kan du i aften fra kl. 18.30 se kampen, når Jysk Park danner rammen for Conference League kvalifikationens anden runde.
Silkeborg IF kom skidt fra start, da Superligaens 1.runde bød på et svært udebaneopgør mod Brøndby IF. Men nu kan holdet fra Søhøjlandet se frem til at spille hjemme i Silkeborg - på det velkendte kunstgræs.
I den seneste sæson indtrådte Silkeborg IF i Europa Leagues anden kvalifikationsrunde, men måtte til allersidst se sig slået af norske Molde FK.
Dermed gik turen videre ned i europæisk rang - denne gang Conference Leagues tredje kvalifikationsrunde, hvor de nok engang måtte se sig slået af modstanderen. Det europæiske exit var ellers ikke uden ære, da silkeborgenserne - efter 2-2 i Silkeborg - trak belgiske KAA Gent helt ud i forlænget spilletid nede i Belgien.
Sidst Silkeborg IF kvalificerede sig til et europæisk gruppespil var i sæsonen 2022/23, hvor det blev til blot 2 sejre, men et gruppespil, hvor midtjyderne gav store klubber som Anderlecht og West Ham tæt kamp til stregen.
**Se aftenens europæiske opgør Silkeborg IF - KA Akureyri på Viaplay og TV3+ fra kl. 18.30 (kampstart kl 19.00) **
Malte Nylander
Malte.Nylander@viaplaygroup.com