Der er lagt i kakkelovnen til sæsonens største kamp, når Manchester City tager imod Liverpool på Etihad Stadium torsdag aften.
Manchester City går ind til kampen med syv point op til netop Liverpool i toppen af Premier League, og de forsvarende mestre har dårligt råd til at få det forspring gjort større.
Det indrømmer portugisiske Bernardo Silva forud for opgøret.
-Vi ved, at presset på os er lidt større. For hvis vi ikke vinder, bliver det meget vanskeligt at komme efter dem, siger Bernardo Silva ifølge Daily Mail,
-Vi er nødt til at tænke, at vi er nødt til at vinde hver eneste kamp, det er muligt for at nå dem, for at lukke hullet en lille smule, og det er det, vi vil forsøge at gøre i den næste kamp.
-Vi ved, at vi er syv point efter, og at hvis vi vinder, vil det kun være fire. Der er stor forskel mellem syv og fire, men vi vil sætte dem under pres, siger portugiseren.
Bernardo Silva forventer en spændende kamp.
-De har gjort det rigtig godt i denne sæson i Premier League og Champions League, så det er to virkelig gode hold, og vi vil forsøge at vinde kampen, siger Bernardo Silva.
Du kan se storkampen mellem Manchester City og Liverpool LIVE på TV3+ og Viaplay torsdag aften fra kl. 19.00.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk