Victor Froholdt har været en af de helt store oplevelser i denne Superliga-sæson.
Den bare 19-årige midtbanespiller har fået sit helt store gennembrud, hvor han igen og igen har trukket overskrifter for sine imponerende præstationer.
Nu gør han det så igen, efter at han fredag er blevet kåret som Årets Unge Spiller i 3F Superligaen.
Det meddeler 3F Superligaen på sin hjemmeside. Han var en af i alt otte nominerede til prisen - blandt konkurrenterne til prisen var FC Midtjylland-duoen Ousmane Diao og Franculino, mens FC Nordsjælland-talenterne Sindre Walle Egeli og Lucas Høgsberg også var nomineret.
Froholdt står noteret for 29 ligakampe samt tre mål og én assist.
Casper Dalsten
casper.bojsen.dalsten@viaplaygroup.com