Det så alvorligt ud, da argentinske Lisandro Martínez blev båret fra banen og tog sig til knæet i Manchester Uniteds opgør søndag mod Crystal Palace, og de bange anelser holdt stik.
Torsdag bekræfter United på sin hjemmeside, at den vigtige stopper har revet korsbåndet i det ene knæ over.
-Undersøgelserne af skaden er stadig i gang, og de vil vise, hvor lang en behandlingstid og genoptræning, han står overfor, skriver United.
-Alle i Manchester United ønsker Lisandro Martínez en succesfuld genoptræning, og vi vil støtte ham hele vejen igennem.
Martinez kom til den engelske storklub i sommeren 2022 og har siden været en vigtig brik i defensiven, hvis han har været fri for skader.
Dem har han dog haft et par stykker af. I seneste sæson blev det kun til 11 Premier League-kampe.
I denne sæson har dog indtil i søndags været bedre for Martinez, der har optrådt i 20 af Uniteds 24 Premier League-kampe.
Argentineren har i alt spillet 91 kampe for den engelske klub på de to og et halvt år, han har været i England.
/ritzau/
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk