Af Frits Ahlstrøm
I de første syv har han oplevet fire sejre, én uafgjort og to nederlag:
01.09.2006: Danmark – Portugal 4-2 i Brøndby
05.09.2009: Danmark – Portugal 1-1 i Parken
08.10.2010: Danmark – Portugal 1-3 i Porto *
11.10.2011: Danmark – Portugal 2-1 i Parken *
13.06.2012: Danmark – Portugal 2-3 i Lviv
14.10.2014: Danmark – Portugal 0-1 i Parken *
08.10.2015: Danmark – Portugal 0-1 i Braga
I de kampe, der er markeret med *, lavede han et enkelt mål. Fuldtræfferen i 2014 faldt i det 90. minut.
Cristiano Ronaldo (født 5. februar 1985 på Madeira) er noteret for 135 mål i 217 A-landskampe siden sin debut i 2003. Han har været anfører i 156 kampe.
7 spillere har opnået flere end 100 kampe på det portugisiske landshold (med antal mål nævnt i parentes):
217: Cristiano Ronaldo (135)
146: João Moutinho (7)
141: Pepe (8)
127: Luís Figo (32)
112: Nani (24)
110: Fernando Couto (8)
108: Rui Patrício (0)
Robert Martínez, den 51-årige spanier, der tiltrådte som cheftræner for Portugal 9. januar 2023 efter et tilsvarende job i Belgien fra 2016 til 2022, har udtaget følgende 25 spillere til de to kampe mod Danmark i kvartfinalerne i UEFA Nations League – i Parken på torsdag og i Lissabon den følgende søndag (med antal kampe og mål nævnt i parentes):
Målmænd: Diogo Costa, FC Porto (32/0), Rui Silva, Sporting Clube de Portugal (1/0), Jose Sa, Wolverhampton Wanderers FC (3/0).
Forsvarsspillere: Diogo Dalot, Manchester United FC (27/3), Nelson Semedo, Wolverhampton Wanderers FC (40/0), Nuno Mendes, Paris Saint-Germain (33/0), Gonçalo Inacio, Sporting Clube de Portugal (12/2), Rúben Dias, Manchester City FC (64/3), António Silva, SL Benfica (17/0), Renato Veiga, Juventus (3/0).
Midtbanespillere: João Palhinha, FC Bayern München (33/2), Ruben Neveãs, Al-Hilal SFC (54/0), João Neves, Paris Saint-Germain (13/0), Vitinha, Paris Saint-Germain (25/0), Bruno Fernandes, Manchester United FC (76/25), Bernardo Silva, Manchester City FC (98/13), João Felix, AC Milan (45/9).
Angribere: Francisco Trincão, Sporting Clube de Portugal (9/0), Francisco Conceição, Juventus (8/1), Pedro Neto, Chelsea FC (14/2), Geovany Quenda, Sporting Clube de Portugal (0), Rafael Leão, AC Milan (37/5), Diogo Jota, Liverpool FC (46/14), Gonçalo Ramos, Paris Saint-Germain (14/8), Cristiano Ronaldo, Al-Nassr FC (217/135).
Nuno Tavares, holdkammerat med Gustav Isaksen i S.S. Lazio, var også udtaget, men har forladt landsholdslejren på grund af en skade. Roberto Martínez har ikke valgt nogen erstatning for ham.
Cristiano Ronaldo lavede fredag aften sit 928. mål i elite-fodbold, da Al-Nassr FC vandt 3-1 over Al Kholood FC i den saudiarabiske liga.
Mens der er seks potentielle debutanter i den trup, Brian Riemer har udtaget, er der kun en enkelt i den portugisiske: den 17-årige kantspiller Geovany Quenda, der er holdkammerat med Morten Hjulmand og Conrad Harder i Sporting.
Geovany Quenda, der er født i Guinea-Bissau 30. april 2007, kom som barn til Portugal. Som 13-årig var han tilknyttet SL Benfica, men da klubben ikke holdt sit løfte om at skaffe ham et værelse på sit akademi, skiftede han efter to år til Sporting.
-Det var nærliggende for mig at udtage Geovany til landsholdstruppen, selv om han kun er 17 år, bemærker Roberto Martínez. Hvis du er god nok, er du også gammel nok.
Den nu 40-årige Cristiano Ronaldo var fyldt 18, da han debuterede på landsholdet – mod Kasakhstan 20. august 2003.