Tirsdag aften var han en af hovedaktørerne i den sensationelle Granollers-sejr over Flensburg-Handwitt i European Leagues kvartfinaler.
10 mål leverede den blot 19-årige nigerianske højre back.
Et af målene fra opgøret var i særklasse, og det fik i den grad Viaplays håndboldkommentatorer Morten Thunø og Joachim Boldsen op af stolene.
Faruk Yusuf modtog bolden i højre side, hvorefter han med venstre hånd sendte et tordenskrald af dimensioner op i modsatte målhjørne.
Granollers slog Flensburg-Handwitt, og de er dermed klar til Final 4 i European League.
Se det vanvittige mål i videoen herover.
På søndag kl. 14.00 viser vi Kiel mod Flensburg-Handewitt på Viaplay og TV3 MAX efterfulgt af Füchse Berlin mod Rhein-Neckar Löwen.
Emil Mozart Hansen
emil.mozart.hansen@viaplaygroup.com