I denne funkler Champions League-stjernerne igen på himlen, når projektørerne tændes over de store fodbold-arenaer rundt om i Europa.
Her venter der blandt andet en rigtig lækkerbisken tirsdag aften i London, når Mikel Artetas formstærke Arsenal-mandskab hjemme på Emirates Stadium i London får besøg af de franske giganter fra Paris SG.
Der bliver helt sikkert også smæk på i Tyskland, når Signal Iduna Park samme aften lægger græstæppe til opgøret mellem Borussia Dortmund og Celtic, der begge kom fra land med sejr i første runde.
Onsdag aften venter der også flere store brag, og ét af dem foregår på ikoniske Anfield i Liverpool, hvor Arne Slots tropper får besøg af italienske Bologna.
Godt 100 kilometer sydpå kan indbyggerne i Birmingham glæde sig til at opleve Champions League-fodbold, når Aston Villa hjemme på Villa Park tørner sammen med selveste Bayern München.
Du kan følge kampene fra Champions League på TV3-kanalerne, Viaplay Sport News og Viaplay, og herunder kan du se sendeplanen for både tirsdag og onsdag.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk