Den 17-årige dansker sendte sin Trident-racer ind i næstbedste tid i nattens kvalifikation ved Australiens Grand Prix.
Det var knap to hundrededele efter sin teamkammerat Rafael Camara, der var hurtigste mand.
Noah Strømsted har gang i et par gode uger.
I sidste uge blev danskeren præsenteret som ny juniorkører for Mercedes, og det er derfor alt andet lige en selvtillidsfyldt Strømsted, der går ind til den nye Formel 3-sæson.
Du kan følge Noah Strømsted både lørdag og søndag i Formel 3. Se sprintløbet lørdag morgen klokken 01:10 på Viaplay og TV3 Sport og se featureløbet lørdag aften klokken 22:55.
Magnus Bindner Gohr
magnus.gohr@viaplaygroup.com