Dagbladet Le Parisien beretter, at Gianluigi Donnarumma og hans hustru Alessia forleden nat blev overfaldet og bundet på hænder og fødder; og at de kom lettere til skade.
L’Equipe skriver, at det ved 03:20-tiden lykkedes dem at flygte til et nærliggende hotel, hvor personalet ringede til politiet. Det chokerede ægtepar blev dernæst kørt på hospitalet.
Indbrudstyvene slap væk med ure, smykker, lædervarer og andre sager til en samlet værdi af 550.000 Euros (svarende til 3,7 millioner danske kroner).
24-årige Gianluigi Donnarumma spillede 251 kampe for AC Milan fra 2015 indtil han i sommeren 2021 skiftede til Paris Saint-Germain, hvor han foreløbigt er noteret for 72 kampe.
Han har spillet 54 landskampe for Italien, som han hjalp til at vinde Europa Mesterskabet i 2021. I begge sine sæsoner i PSG er han blevet fransk mester.
Frits Ahlstrom
frits@ahlstromfootball.com