Fem spillere med seks europæiske trofæer hver

Af Frits Ahlstrøm

Francisco Gento var med for Real Madrid CF hver gang i de første fem finaler:

1956 i Paris: Real Madrid CF – Stade de Reims 4-3
1957 i Madrid: Real Madrid CF – AC Fiorentina 2-0
1958 i Bruxelles: Real Madrid CF – AC Milan 3-2 (efter forlænget spilletid)
1959 i Stuttgart: Real Madrid CF – Stade de Reims 2-0
1960 i Glasgow: Real Madrid CF – Eintracht Frankfurt 7-3

Francisco ’Paco’ Gento var en af grundpillerne i det fundament, som Real Madrid CF skabte i 1950erne og på smukkeste vis udviklede til sit nuværende storslåede imperium. Han deltog i yderligere tre finaler i denne turnering, hvoraf han tabte to: 3-5 mod SL Benfica i Amsterdam i 1962 og 1-3 mod FC Internazionale Milano i Wien i 1964. I den tredje opnåede han sin sjette triumf, da han som kaptajn førte Real til en sejr på 2-1 over FK Partizan Beograd i Bruxelles.

De øvrige spillere med hver seks sejre er: Dani Carvajal, Luka Modrić og Nacho (alle for Real Madrid) samt Toni Kroos (med én for FC Bayern München og fem for Real).

Det skulle blive til en 9. europæisk finale for Gento – i 1971 i hans sidste sæson som aktiv. Real mødte Chelsea FC i Europa Cup-turneringen for pokalvindere i Athen, hvor det blev 1-1 trods forlænget spilletid og tre dage senere i omkampen til et nederlag på 2-1 i hans 88. optræden på den europæiske scene (hvor han brillerede med i alt 31 mål).

Kun én anden spiller har deltaget i otte finaler i UEFA Champions League: Paolo Maldini, som hjalp AC Milan til at vinde af fem af dem.

Francisco Gento (født 31. oktober 1933) bar i 18 sæsoner den hvide trøje med nummer 11 på ryggen.

Klubbens legendariske og magtfulde præsident Don Santiago Bernabéu kritiserede i begyndelsen Gento for ikke lave mål nok. Men Alfredo Di Stéfano, holdets argentinske anfører og store matador, beroligede ham:

-Paco er hurtig og har et kanonskud. Det kan ikke læres, men er medfødt. Resten skal vi nok lære ham.

Selv med bind for øjnene kunne Alfredo Di Stéfano med både hæl og tå altid finde Gento på venstre flanke, og så gik det hurtigt. Den djærve og boldsikre venstre wing med det lave tyngdepunkt var så rap på benene, at han fik tilnavnet La Galerna del Cantábrico – Hvirvelvinden fra Det Cantabriske Hav (der udgør den sydlige del af Biscayabugten).

Sir Alex Ferguson og UEFA’s mangeårige Andy Roxburgh, der var holdkammerater i Falkirk FC fra 1969 til 1972, oplevede på nærmeste hold hvor hurtig, Gento var.

Det bekræfter denne historie, som de fortalte mig en af de mange gange, vi mødtes:

-Vi var – uden på det tidspunkt at kende hinanden – på Hampden Park for at se Real Madrid træne dagen før Europa Cup-finalen mod Eintracht Frankfurt. Vi stod så tæt ved banen, at vi kunne se røgen fra den cigaret, Gento pulsede på. Ja; du hørte rigtigt.

-Spillerne stod i to parallelle rækker og skulle sprinte en halv banelængde. Da Miguel Muñoz, cheftræneren, der selv havde haft en fornem karriere som aktiv i Real Madrid, råbte ’løb’ til Gento og en spiller i den anden række, droppede Gento smøgen og røg afsted som en raket. Hvorpå han løb tilbage, samlede cigaretten op og røg videre.

Alex var dengang 18 år; Andy 16. Dagen efter var de blandt de 127.621 tilskuere, der så Real Madrid vinde 7-3 – med Ferenc Puskás (4) og Alfredo Di Stéfano (3) som målskytter.

Da jeg i 2004 mødte Alfredo Di Stéfano på hans kontor under tribunerne på Estadio Santiago Bernabéu for at lave et TV-interview med ham til UEFA, talte han med stor glæde om ’Paco’ Gento og sine medspillere fra 50erne og 60erne.

-’Paco’ var på én gang individualist og holdspiller, sagde Alfredo Di Stéfano.

Det var Francisco Gento glad for at høre. I et interview nogle år senere bemærkede han:

-Jeg tilstår gerne, at jeg var en utilfreds spiller. Jeg var ikke utilfreds med min klub, min kontrakt eller mit liv, men med mig selv. Jeg var utilfreds med, at jeg trods hårdt arbejde ikke lykkedes med at forbedre de detaljer, jeg var knap så god til. Jeg var også utilfreds med at skulle spille venstre wing. Jeg ville gerne havde været lidt mere med i spillet. Men jeg accepterede det med glæde, fordi det gavnede Real Madrid mest.

Det var typisk for Gento, mente Alfredo Di Stéfano og tilføjede:

-Alt var bedre i gamle dage. Nu om dage tænker for mange spillere for meget på sig selv. Men der er undtagelser, bemærkede han og nævnte Raúl og Michael Laudrup. To exceptionelle spillere, der altid prioriterede holdet højere end sig selv.

Alfredo Di Stéfano var ærespræsident i Real Madrid CF indtil han døde som 88-årig i 2014, hvor titlen gik i arv til Francisco Gento, som døde 18. januar 2022 – 88 år.

Francisco Gento og den brasilianske venstre back Marcelo er de to spillere, der har opnået flest trofæer i Real Madrid CF – i alt 23. Gento var med til at vinde La Liga 12 gange, Copa Del Rey 2 og UEFA Champions League 6 gange samt VM for klubhold og Latin Cup. Han lavede 182 mål i 600 officielle kampe for Real Madrid. Sideløbende præsterede han 5 mål i 43 landskampe for Spanien.

Følgende spillere har bidraget til at vinde Europa Cup-turneringen for mesterhold / UEFA Champions League fem gange (uden nødvendigvis at have deltaget i finalen):

Juan Alonso, Alfredo Di Stéfano, Rafael Lesmes, Marquitos, Héctor Rial, José María Zárraga, Karim Benzema, Casemiro, Gareth Bale, Isco, Marcelo og Lucas Vázquez (alle for Real Madrid) samt Cristiano Ronaldo (fire gange for Real and én gang for Manchester United) samt Paolo Maldini og Alessandro Costacurta (for AC Milan).