Kan FC København genvinde mesterskabet, eller skal det lykkes FC Midtjylland at drille københavnerne?
Bliver det sæsonen, hvor Brøndby igen kan spille med om guldet?
Og hvor står AGF efter at Uwe Rösler er røget ud og blevet erstattet af Jakob Poulsen?
Har du heller ikke kunnet vente med at få startet den nye 3F Superliga-sæson, så glæd dig - for nu sker det.
Fredag aften sparkes den nye sæson i gang, når Viaplay og TV3 SPORT fra kl. 18.00 blænder op for kampen mellem Viborg og FC København direkte fra domkirkebyen.
Gæsterne og mestrene har så langt haft et voldsomt transfervindue og har spenderet mere end 100 millioner kroner på at hente nye spillere - heriblandt stortalentet Yossoufa Moukoko, der er kommet til den danske hovedstad fra selveste den tyske storklub Borussia Dortmund.
Københavnerne har varmet op ved at besejre Hamburger SV i holdets seneste træningskamp. Men fredag aften i Viborg gælder det for alvor, og det skal blive uhyre interessant at se, om Neestrups tropper får den perfekte start, eller om hjemmeholdet fra Viborg kan levere overraskelsen.
I Vejle har der også været gang i svingdøren hen over sommeren, hvor klubben har ansat den tidligere cheftræner Ivan Prelec, mens angriberen Wahid Faghir også er vendt retur til Nørreskoven.
Vejlenserne åbner den nye sæson søndag, hvor det gælder opgøret mod Randers FC, og den kamp kan du se direkte på Viaplay og TV3 SPORT fra kl. 13.30.
Søndagen byder på endnu mere 3F Superliga-bold, når sidste sæsons sølvvindere fra FC Midtjylland åbner sæsonen. Det sker søndag aften, når Thomas Thomasbergs mandskab får besøg af oprykkerne fra OB, der blandt andet har fået prominent tilgang af Rasmus Falk, mens Alexander Zorniger, der har en fortid i Brøndby, har overtaget trænerposten. Den kamp kan du se direkte på Viaplay og TV3+ fra kl. 17.00.
Herunder kan du se, hvordan vi på Viaplay og TV3-kanalerne sender fra de første runder i 3F Superligaen.
1. runde Fredag d. 18/7 kl. 18.00: Viborg - F.C. København (Viaplay og TV3 SPORT)
Søndag d. 20/7 kl. 13.30: Vejle - Randers (Viaplay og TV3 SPORT)
Søndag d. 20/7 kl. 17.00: FC Midtjylland - OB (Viaplay og TV3+)
2. runde
Fredag d. 25/7 kl. 18.00: AGF - Randers (Viaplay og TV3 SPORT)
Søndag d. 27/7 kl. 13.30: OB - Viborg (Viaplay og TV3 SPORT)
Søndag d. 27/7 kl. 17.55: FC Nordsjælland - Brøndby (Viaplay og TV3+ med optakt fra kl. 17.00 på Viaplay og Viaplay Sport News)
3. runde
Fredag d. 1/8 kl. 19.00: Vejle - OB (Viaplay og TV3 SPORT)
Søndag d. 3/8 kl. 13.30: Sønderjyske - FC Nordsjælland (Viaplay og TV3 SPORT)
Søndag d. 3/8 kl. 17.55: Brøndby - Viborg (Viaplay og TV3+ med optakt fra kl. 17.00 på Viaplay og Viaplay Sport News)
4. runde
Fredag d. 8/8 kl. 19.00: Viborg - Sønderjyske (Viaplay og TV3 SPORT)
Søndag d. 10/8 kl. 13.30: FC Midtjylland - FC Fredericia (Viaplay og TV3 SPORT)
Søndag d. 10/8 kl. 17.00: Brøndby - Vejle (Viaplay og TV3+)
5. runde
Fredag d. 15/8 kl. 19.00: FC Fredericia - Sønderjyske (Viaplay og TV3 SPORT)
Søndag d. 17/8 kl. 13.30: Vejle - FC Midtjylland (Viaplay og TV3 SPORT)
Søndag d. 17/8 kl. 17.00: Randers - Brøndby (Viaplay og TV3+)
6. runde
Fredag d. 22/8 kl. 18.00: F.C. København - OB (Viaplay og TV3+)
Lørdag d. 24/8 kl. 13.30: FC Fredericia - Randers (Viaplay og TV3 SPORT)
Lørdag d. 24/8 kl. 17.30: AGF - Vejle (Viaplay og TV3 SPORT)
7. runde
Fredag d. 29/8 kl. 18.00: Vejle - Viborg (Viaplay og TV3 SPORT)
Søndag d. 31/8 kl. 13.30: AGF - FC Fredericia (Viaplay og TV3 SPORT)
Søndag d. 31/8 kl. 17.55: Randers - F.C. København (Viaplay og TV3+ med optakt fra kl. 17.00 på Viaplay og Viaplay Sport News)
Du kan se alt Viaplays Superliga-dækning (samt alt fra Betinia Liga, Oddset Pokalen og Viaplay Sport News) med Viaplay Dansk Fodbold, Film og Serier til 299 kr./md.
Du kan selvfølgelig også se alt Viaplays dækning af dansk fodbold med Viaplay Premium til 499 kr./md., hvor du også får adgang til Champions League, Premier League, Formel 1, DP World Tour, Champions League-håndbold, UFC, Bundesliga og meget mere.
Her kan du læse meget mere om, hvordan du får adgang til 3F Superligaen på Viaplay.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk