Af Frits Ahlstrøm
13 spillere er blevet udvist indtil nu; 6 af dem for deres andet gule kort (markeret med en *). Mens et enkelt rødt kort er blevet givet til en cheftræner: Nenad Bjelika i GNK Dinamo Zagreb.
1. spilledag
Eric Garcia (FC Barcelona – mod AS Monaco FC)
Dommer: Allard Lindhout (Holland)
2. spilledag
Michele Di Gregorio (Juventus – mod RB Leipzig)
Dommer: François Letexier (Frankrig)
Angel Gomes (LOSC Lille – mod Sporting Clube de Portugal) *
Dommer: Donatas Rumšas (Litauen)
Dimitri Lavalée (SK Sturm Graz – mod Stade Brestois) *
Dommer: Nicholas Walsh (Skotland)
Nenad Bjelica (GNK Dinamo Zagreb – mod AS Monaco FC) *
Dommer: Harm Osmers (Tyskland)
3. spilledag
Raphael Onyedika (Club Brugge KV – mod AC Milan)
Dommer: Felix Zwayer (Tyskland)
Danilo (Juventus – mod VfB Stuttgart) *
Dommer: Espen Eskås (Norge)
Alexander Schlager (FC Salzburg – mod GNK Dinamo Zagreb)
Dommer: Danny Makkelie (Holland)
4. spilledag
Amau Martínez (Girona FC – mod PSV Eindhoven)
Dommer: Michael Oliver (England)
Chris-Kévin Nadje (Feyenoord – mod FC Salzburg)
Dommer: Donatas Rumšas (Litauen)
5. spilledag
Marko Tolić (ŠK Slovan Bratislava – mod AC Milan) *
Dommer: José María Sanchez (Spanien)
Ousmane Dembele (Paris Saint-Germain – mod FC Bayern München) *
Dommer: Istvan Kovács (Rumænien)
Pedro Henrique (FC Shakhtar Donetsk – mod PSV Eindhoven)
Dommer: Urs Schnyder (Schweiz)
Wilfried Singo (AS Monaco FC – mod SL Benfica) *
Dommer: Rade Obrenović (Slovenien)
En klub straffes med en bøde på 4.000 Euros (svarende til omkring 30.000 danske kroner) for et direkte rødt kort og et tilsvarende for et gult / rødt. Som altid donerer UEFA disse penge til velgørende formål.
Mens der skal tre gule kort til for at udløse én spilledags karantæne, udelukker et rødt kort automatisk en spiller (eller træner) fra mindst én kamp.
Listen over spillere, som har fået det røde kort i Europa Cup-turneringen for mesterhold siden 1955 og UEFA Champions League siden 1992, er lang.
Sergio Ramos, Edgar Davids og Zlatan Ibrahimović topper den med hver fire. Dernæst følger med hver tre røde kort 13 spillere, deriblandt Didier Drogba, Emre Can, Marco Verratti, Patrick Vieira og Arturo Vidal.
Juventus er den klub, der er blevet straffet med flest røde kort – i alt 30. Derefter følger FC Porto (26), FC Bayern München (26), Real Madrid CF (24), FC Internazionale Milano (23), Arsenal FC (20), SL Benfica (20), FC Barcelona (20), Galatasaray SK (20), Manchester United FC (19), GNK Dinamo Zagreb (19), FC Dynamo Kyiv (18), Club Atlético de Madrid (18), PSV Eindhoven (18), Olympiacos FC (18), FC Shakhtar Donetsk (17), Fenerbahçe SK (17) og Rangers FC (17).
De røde kort, Wilfried Singo blev tildelt mod SL Benfica på Stade Louis II og Ousmane Dembele mod FC Bayern München på Allianz Arena, var henholdsvis nummer 15 for AS Monaco FC og nummer 14 for Paris Saint-Germain i turneringens historie.
Det første røde kort i UEFA Champions League tilfaldt den hollandske forsvarsspiller Adri van Tiggelen 25. november 1992, da PSV Eindhoven mødte FC Porto på udebane med spanieren Antonio Martín Navarreta som dommer.
Brasilianeren Romario, som Frank Arnesen som sportschef havde hentet til PSV Eindhoven, udlignede to minutter før pausen en portugisisk føring ved Jaime Magalhães og gjorde det til 2-1 i det 60. minut direkte på frispark.
Et kvarter senere fratog Adri van Tiggelen med et slynggreb FC Porto en scoringschance lige udenfor straffesparksfeltet. Dommeren takserede forseelsen til et rødt kort, og FC Porto fulgte op med en frisparks-kombination, hvor skytten José Carlos havde det held, at bolden ramte en modstander på vejen, ændrede retning og snød PSV-målmanden Hans van Breukelen.
Frits Ahlstrom
frits@ahlstromfootball.com