Man kan i aften sætte sig godt til rette og nyde ishockey fra verdens bedste liga, når hele ti kampe spilles med kampstarter fra kl. 19:05 og frem til 21:35 på Viaplay.
Blandt aftenens aktørere er danske Lars Eller fra Washington Capitals og Oliver Bjorkstrand fra Seattle Kraken. Førstnævnte møder New York Islanders i et rent Metropolitan Division opgør, hvor der er hård kamp om pointene. I skrivende stund er Capitals ti point foran øboerne, der derfor skal stramme sig an.
Bjorkstrands Kraken er i aften på besøg i "the bay area", når de gæster hajerne fra San Jose i SAP Center. Bjorkstrand og Kraken er ligesom San Jose i øjeblikket uden for slutspillet. Derfor er det meget vigtige point, der er på spil i aften.
Aftenens absolutte topkamp er Frederik Andersen-løse Carolina Hurricanes, der skal møde de forsvarende Stanley Cup-vindere Florida Panthers.
Herunder kan du se alle aftenens kampe, samt hvornår de spilles:
Philadelphia Flyers – New York Rangers: Fredag kl. 19.05 på Viaplay
Minnesota Wild – Chicago Blackhawks: Fredag kl. 20.05 på Viaplay
Buffalo Sabres – Vancouver Canucks: Fredag kl. 21.05 på Viaplay
Detroit Red Wings – New Jersey Devils: Fredag kl. 21.05 på Viaplay
Washington Capitals – New York Islanders: Fredag kl. 21.05 på Viaplay
Carolina Hurricanes – Florida Panthers: Fredag kl. 21.05 på Viaplay
Columbus Blue Jackets – Calgary Flames: Fredag kl. 21.05 på Viaplay
Nashville Predators – Tampa Bay Lightning: Fredag kl. 21.05 på Viaplay
Anaheim Ducks – Los Angeles Kings: Fredag kl. 21.35 på Viaplay
San Jose Sharks – Seattle Kraken: Fredag kl. 21.35 på Viaplay
Miklas Sanggaard Jørgensen
Miklas.Sanggaard.Jorgensen@viaplaygroup.comNikolaj Aufeldt
nikolaj.aufeldt@viaplaygroup.com