Og det er en 23-årig franskmand, der allerede har prøvet lidt af hvert i sin karriere. Blandt andet 3F Superliga.
I foråret 2021 var Hugo Ekitike udlejet fra Reims til Vejle Boldklub, og det var en periode, der startede svært for den unge franskmand.
Vejles daværende tekniske chef, Jakob Krüger, fortalte onsdag om Ekitikes tid i Vejle til Viaplay Sport News, hvor han husker tilbage på, at det var svært for ham overhovedet at komme på holdet i begyndelsen. Se mere her.
Mod slutningen af lejeopholdet fandt Ekitike dog for alvor takten i Nørreskoven, og så blev det til tre mål og to oplæg. Se dem i videoen ovenover.
I sommeren 2021 vendte Ekitike så tilbage til Reims, hvor han åbnede som lyn og torden i Ligue 1, og et stykke inde i sæsonen var han den mest scorende teenager i de fem største ligaer.
Det kastede et skifte til selveste PSG af sig, men her fandt Ekitike aldrig for alvor ind i startsopstillingen på det stjernespækkede storhold.
Det endte med en lejeaftale med Frankfurt i foråret 2024, og her imponerede franskmanden så meget, at tyskerne købte ham sidste sommer i PSG.
Nu hedder hjemmeadressen så Anfield, holdkammeraterne hedder Mohamed Salah, Florian Wirtz og Virgil Van Dijk, og prisen er lige knap 700 millioner - godt en tredobling af, hvad Frankfurt betalte PSG for ham.
Og hvad så med Vejle?
Det fylder stadigvæk i hovedet på Ekitike. Bare spørg Rasmus Nissen Kristensen, der spillede med ham i Frankfurt.
Du kan følge Viaplay Sport News på Youtube, hvor vi giver dig de reaktioner og overblik over dagens store nyhedshistorier. Se mere HER.
Christian Winther Johansen
christian.winther.johansen@viaplaygroup.com