Af Frits Ahlstrøm
FC Nordsjælland indkasserede 405 millioner kroner for otte spillere:
154 millioner fra Brighton Hove & Albion FC for den 19-årige ghanesiske angriber Ibrahim Osman, 124 millioner fra Sporting Clube de Portugal for den 19-årige angriber Conrad Harder, 52 millioner for 52 millioner fra PSV Eindhoven for den 22-årige burkinske forsvarsspiller Adamo Nagalo, 37 millioner fra AJ Auxerre for den 21-årige ivorianske angriber Lasso Coulibaly, 9 millioner fra Go Ahead Eagles Deventer for den 23-årige finske angriber Oliver Antman, 3,7 millioner fra 1. FC Nürnberg for den 22-årige forsvarsspiller Oliver Villadsen og 750.000 kroner fra Sarpsborg 08 for den 29-årige målmand Carljohan Eriksson.
Klubben købte i samme periode kun den 26-årige midtbanespiller Mark Brink i Silkeborg IF – for godt én million kroner. Den 34-årige back Peter Ankersen kom på en fri transfer fra FC København og indgik en kontrakt for to sæsoner.
Med udgangen af året skifter midtbaneprofilen Jeppe Tverskov og angriberen Marcus Ingvartsen til San Diego FC i Major League Soccer.
FC København solgte spillere for 379 millioner kroner.
Den 20-årige islandske angriber Órri Óskarsson indbragte 149 millioner fra Real Sociedad i La Liga, den 25-årige polske målmand Kamil Grabara 101 millioner fra VfL Wolfsburg og den 21-årig forsvarsspiller Elias Jelert 67 millioner fra Galatasaray SK.
FC København tog afsked med 19 spillere, deriblandt den portugisiske angriber Diogo Gonçalves og den slovakiske landsholdsforsvarer Denis Vavro, som skiftede til henholdsvis Real Salt Lake City i Major League Soccer og VfL Wolfsburg i Bundesligaen; sidstnævnte på en lejeaftale.
Peter Ankersen fik efter 286 kampe og 14 mål siden juli 2015 ikke forlænget sin kontrakt og rykkede til FC Nordsjælland. Den 31-årige georgiske landsholdsforsvarer Davit Khocholava med 62 kampe for FCK sluttede sin karriere som aktiv, mens skotske Scott McKenna efter et halvt år på lejebasis vendte tilbage til Nottingham Forest FC for derefter at lave en aftale med UD Las Palmas for tre sæsoner.
FC Midtjylland solgte sin 31-årige islandske landsholdsspiller Sverrir Ingi Ingason til Panathinaikos FC for 23 millioner, og lod sin 28-årige midtbanespiller Charles vende hjem til Brasilien – til SC Corinthians – for 12 millioner kroner.
Klubben skilte sig også af med Stefen Gartenmann (TJ Ferencváros), August Priske (Djurgårdens IF) samt André Rømer (Randers FC) – og undlod at forlænge med Henrik Dalsgaard, som valgte at skrive kontrakt med AGF.
Silkeborg IF solgte sin 22-årige angriber Alexander Lind til SC Pisa i den italienske Serie B for 30 millioner kroner samt de tre midtbanespillere: 26-årige Mark Brink til FC Nordsjælland, 25-årige islandske Stefán Teitur Thórdarson til Preston North End FC i The Championship og Andreas Pyndt til Uppsala-klubben IK Sirius FK i Allsvenskan.
Brøndby IF overlod den 18-årige angriber Oscar Schwartau til Norwich City FC for 19 millioner kroner, Mathias Greve til Randers FC for 3 millioner, amerikanske Christian Cappis og norske Henrik Heggheim til Viking FK Stavanger for henholdsvis 2,6 og 2,2 millioner danske kroner.
Lyngby Boldklub havde en transferindtægt på i alt 27 millioner kroner, hvoraf de 22 millioner kom fra KAA Gent i den belgiske Jupiler Pro League for angriberen Andri Gudjohnsen.
Randers FC indkasserede 20 millioner fra Molde FK for den 20-årige midtbanespiller Mads Enggård.
Transfer-indtægterne for de 12 klubber var:
FC Nordsjælland – 405 millioner
FC København – 378 millioner
Silkeborg IF – 49,5 millioner
FC Midtjylland – 43,6 millioner
Lyngby Boldklub – 27 millioner
Brøndby IF – 26,4 millioner
Randers FC – 25,6 millioner
Viborg FF – 8 millioner
AaB – 6,7 millioner
Sønderjyske Fodbold – 2,4 millioner
Vejle Boldklub – 1,12 millioner
AGF solgte i løbet af sommeren midtbanespillerne Peter Bjur og Benjamin Hvidt til Esbjerg fB, men eventuelle transferbeløb er ikke oplyst på transfermarkt.de.
LÆS OGSÅ: Tre klubber i Superligaen købte spillere for kvart milliard
Herunder kan du se, hvordan Viaplay og TV3-kanalerne dækker 3F Superliga i weekenden.