Af Frits Ahlstrøm
’Topscorere’ i den henseende var Celtic FC mod GNK Dinamo Zagreb og SL Benfica mod Bologna FC med hver 10.
9 kampe bød på et tocifret antal hjørnespark:
14: GNK Dinamo Zagreb – Celtic FC 4-10
14: SL Benfica – Bologna FC 10-4
13: Girona FC – Liverpool FC 5-8
12: RB Leipzig – Aston Villa FC 5-7
12: Stade Brestois – PSV Eindhoven 4-8
11: LOS Lille -SK Sturm Graz 9-2
10: Club Atlético de Madrid – ŠK Slovan Bratislava 9-1
10: AC Milan – FK Crvena Zvezda 6-4
10: Feyenoord – AC Sparta Praha 5-5
To klubber formåede ikke at tilkæmpe sig et hjørnespark: Sporting Clube de Portugal i nederlaget på 2-1 til Club Brugge KV og BSC Young Boys i nederlaget på 5-1 til VfB Stuttgart.
I Arsenal FC især opfattes et hjørnespark med rette som en potentiel målchance.
Da Arsenal-spillerne førte 2-0 mod Manchester United FC på The Emirates og følte, de skulle have et straffespark, men måtte nøjes med et hjørnespark, affødte det denne kække, men også relevante bemærkning fra Viaplays kommentator Niels Christian Frederiksen:
-Måske de får mere ud af et hjørnespark.
-Min kommentar var egentlig blot en hentydning til, at et hjørnespark til Arsenal næsten svarer til et straffespark, tilføjer Niels Christian Frederiksen. Siden starten på sæsonen 2023-24 har The Gunners scoret 22 gange i forbindelse med et hjørnespark.
Det minder mig om en kamp med Dagnæs IF med Jørn Rasmussen som træner i den jyske Serie 2.
Efter et kvarters forløb fik holdet tilkendt et straffespark, men den sædvanligvis sikre skytte kanonerede bolden over mål. Ti minutter senere brød Dagnæs’ venstre wing igennem og driblede forbi målmanden, der kastede sig og greb ham om benene. Nyt straffespark – og ny skytte, som sendte bolden lige i favnen på målmanden. Altså stadig 0-0.
Der gik yderligere dem minutter. Så tæmmede Dagnæs’ centerforward bolden med brystet og halvflugtede den mod mål, men på stregen stod modstandernes back, som med sin ene hånd slog bolden ud over baglinjen. For tredje gang fik Dagnæs et straffespark, men skytten ramte den ene stolpe.
På en halv time var Jørn Rasmussen, der som aktiv havde repræsenteret Horsens fS i 4 A-landskampe, blevet et halvt år ældre.
Fem minutter før pausen lysnede det for Dagnæs. Efter et hjørnespark steg holdets centerforward til vejrs og headede bolden i nettet til 1-0.
Tre minutter senere var han på spil igen. Han tæmmede bolden med brystet, og i samme glidende bevægelse sparkede han til den. Men på målstregen stod den samme back, som med hånden igen drejede bolden udenom mål.
Hjørnespark, markerede dommeren, hvorpå Dagnæs-spillerne stormede hen til ham og protesterede:
-Han tog den jo med hånden, hvortil dommeren stilfærdigt replicerede:
-Jeg ved det, men vil I ikke hellere have et hjørnespark.
I de første fem runder i UEFA Champions League i denne sæson er der givet 1.038 hjørnespark:
53: Manchester City FC
47: FC Bayern München
40: Celtic FC
39: Real Madrid CF
39: VfB Stuttgart
38: FC Barcelona
38: Paris Saint-Germain
37: Girona FC
36: Borussia Dortmund
33: AS Monaco FC
34: Liverpool FC
34: PSV Eindhoven
33: RB Leipzig
33: Atalanta BC
31: Club Atlético de Madrid
30: FC Internazionale Milano
30: AC Milan
28: SL Benfica
27: Arsenal FC
27: FC Shakhtar Donetsk
26: ŠK Slovan Bratislava
26: Bayer 04 Leverkusen
25: Aston Villa FC
24: Bologna FC
23: Club Brugge KV
23: FK Crvena zvezda
22: LOSC Lille
20: FC Salzburg
20: BSC Young Boys
20: Sporting Clube de Portugal
19: Feyenoord
18: SK Sturm Graz
18: Stade Brestois
18: Juventus
17: GNK Dinamo Zagreb
13: AC Sparta Praha
Hjørnesparket blev indført i fodbold-reglerne i 1872.
Husk, at du kan se alle kampe i 7. runde i UEFA Champions League tirsdag og onsdag på Viaplay og nogle af dem desuden på flere af vores TV-kanaler – med Goalshow på TV3+ begge aftener fra klokken 23:00.