I dag er det nemlig præcis fem år siden, at Formel 1-stjernerne var samlet i Baku til Aserbajdsjans Grand Prix, og det udviklede sig til en meget dramatisk affære.
Efter at den førende Max Verstappen udgik efter et uheld mod løbets slutning og forårsagede rødt flag, blev løbet genstartet med to omgange igen.
Her lykkedes det for Lewis Hamilton at erobre føringen fra Sergio Pérez i et kort øjeblik, men herefter kørte den syvdobbelte verdensmester på dramatisk vis af banen, og dermed lykkedes det for mexicaneren at snuppe sejren, mens Mercedes end ikke fik point med hjem.
I videoen herover kan du se den højdramatiske episode, der også fik TV3 SPORTs kommentator Jens Hansen helt op i de høje omdrejninger.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk