Den sidste skiskydningskonkurrence i 2024 nærmer sig.
Traditionen tro afholdes den mellem jul og nytår på et tætpakket og stemningsfyldt VELTINS-Arena hvor Schalke 04 til daglig spiller sine hjemmekampe i den næstbedste tyske fodboldrække.
Det er World Team Challenge, og du kan se hele arrangementet på Viaplay.
Flere af de bedste skiskytter i verden er til start, heriblandt Julia Simon, Sturla Holm Lægreid og den førende i kvindernes World Cup Franziska Preuss.
20 atleter fordelt på 10 hold stiller op i konkurrence i Gelsenkirchen. De forsvarende vindere fra de sidste to år er Julia Simon og Fabien Claude, og de franske skistjerner stiller også op i år som favoritter til at vinde or tredje år i træk - som de første nogensinde.
Den fulde startliste ser således ud:
Frankrig: Julia Simon og Fabien Claude
Tyskland 1: Franziska Preuss og Philipp Nawrath
Tyskland 2: Anna Weidel og Justus Strelow
Norge: Karoline Knotten og Sturla Holm Lægreid
Sverige: Anna Magnusson og Jesper Nelin
Tjekkiet: Jessica Jislova og Michal Krcmar
Slovenien: Polona Klemencic og Jakov Fak
Ukraine: Yulia Dzhima og Dmytro Pidruchnyi
Letland: Baiba Bendika og Andrejs Rastorgujevs
Belgien: Lotte Lie og Florent Claude
Konkurrencen er delt op i to grene. Først løbes en fællesstart, hvor de 10 hold løber mod hinanden i en stafet. Resultatet af fællesstarten afgør starttiderne til den efterfølgende jagtstart, hvor det første hold over målstregen til sidst vinder hele World Team Challenge.
Det er 19. gang i historien, at konkurrencen finder sted, og der er garanti for superstemning på det store fodboldstadion.
Du kan se World Team Challenge på Viaplay fra klokken 18:00.
Magnus Bindner Gohr
magnus.gohr@viaplaygroup.com