Det er ikke for sjov, at tysk fodbold regnes for en af de stærkeste fodboldligaer i verden.
For selv i den bedste række, Bundesligaen, mangler et par af giganterne i tysk fodbold. I 2. Bundesligaen befinder flere store hold sig, der alle med fortiden in mente burde befinde sig et andet sted.
Se bare på 1. FC Nürnberg, der har vundet tredjeflest tyske mesterskab. Hele ni gange har den sydtyske by kunnet løfte pokalen som det bedste hold i Tyskland. Det er vel at mærke mange år siden, men klubbens historie er ikke til at tage fejl af.
Hamburger SV var fast bestanddel af Bundesligaen indtil 2017/2018-sæsonen, hvor den nordtyske storklub rykkede ned i 2. Bundesligaen for første gang efter flere år på vippen. Også HSV har stolte traditioner i både tysk og europæisk fodbold, og fansene tørster efter at vende tilbage til Bundesligaen - særligt nu hvor rivalerne fra St. Pauli er rykket op.
Det samme gør de i Gelsenkirchen. Schalke 04 er gået fra at være blandt toppen i tysk fodbold med flotte europæiske kampagner til følge til at kæmpe med tilværelsen i 2. Bundesligaen.
Også klubber som 1. FC Köln, Hertha Berlin og 1. Kaiserslautern befinder sig i 2. Bundesligaen, så historiens vingesus har i den grad taget over Tyskland næstebedste række. Og det er blot for at fremhæve nogen.
Derfor er Viaplay stolte af at have rettighederne til 2. Bundesligaen, der snart er tilbage på skærmen, hvor der også spiller en del danske fodboldspillere. Her får du overblikket:
-Gustav Christensen, Hertha Berlin
-Marcus Mathisen, 1. FC Magdeburg
-Emil Højlund, Schalke 04
-Rasmus Carstensen, 1. FC Köln
-Jacob Christensen, 1. FC Köln
-Mikkel Kirkeskov, SC Preußen Münster
Herunder kan du se hele programmet for første runde af 2. Bundesligaen:
2/8: 1. FC Köln - Hamburger SV
3/8: Hannover 96 - SSV Jahn Regensburg
3/8: Hertha Berlin - SC Paderborn 07
3/8: Karlsruhe - 1. FC Nürnberg
3/8: 1. FC Magdeburg - SV Elversberg
3/8: Schalke 04 - Eintracht Braunschweig
4/8: SV Darmstadt 98 - Fortuna Düsseldorf
4/8: SpVgg Greuther Fürth - SC Preußen Münster
4/8: SSV Ulm 1846 - 1. FC Kaiserslautern
I videoen kan du se et udpluk af de bedste mål fra den forgangne sæson i 2. Bundesligaen.
Emma Sparre Juul Hansen Toft
emma.sparre.juul.hansen.toft@viaplaygroup.com