Af Frits Ahlstrøm
Den første, der endte 1-1, blev spillet 16. september 1893. Liverpool FC er noteret for 108 sejre og Manchester City FC for 60, mens 58 kampe er sluttet uafgjort.
Også når det kun gælder Premier League, har Liverpool FC været bedst. Siden det første opgør 28. december 1992 (1-1 på Anfield) har klubben vundet 21 og City 12 kampe, mens det er blevet uafgjort 21 gange.
Det eneste, der forbinder de to byer, er den 58 km lange skibskanal for at skabe en vandvej fra Manchester til Det irske Hav. Den blev åbnet 1. januar 1894 og hedder officielt Manchester Ship Canal, fordi det mere velhavende Manchester finansierede den.
Begge byer har kærligheden til og lidenskaben for fodbold til fælles. Men rivaliseringen er betydelig. Ifølge en undersøgelse i 2019 betragter City’s fans Liverpool FC og ikke Manchester United FC som den største rival, mens en tilsvarende undersøgelse sidste år viste, at Liverpools tilhængere anser Manchester City FC som den tredjestørste rival efter Manchester United FC og Chelsea FC, men foran Everton FC.
Inden kampen på Anfield er Liverpool FC på 1. pladsen 8 point for Manchester City FC på 3. pladsen. Du kan følge ’Super Sunday’ på Viaplay og See i studiet på Jenagade fra klokken 14:00 til 20:00; først med Manchester United FC mod Everton FC på Old Trafford og dernæst Liverpool FC mod Manchester City med kickoff klokken 17:00.
Det er værd at vide, at
Liverpool FC må undvære Allison Becker og Ibrahima Konaté samt formentlig også Conor Bradley, Federico Chiesa, Diogo Jota og Kostas Tsimikas
Allison Becker, den brasilianske målmand, har siden 5. oktober mistet ni kampe på grund af sin tredje fibersprængning i 2024; en skade, der har holdt ham ude i sammenlagt 26 kampe
Både Ibrahima Konaté, den franske forsvarsspiller, og Conor Bradley, den nordirske back, pådrog sig skader i 2-0 sejren over Real Madrid CF i onsdags; derimod skulle Trent Alexander-Arnold være spilleklar igen
26-årige irske Caoimhin Kelleher blev den første Liverpool-målmand siden Augustus Beeby i 4-2 nederlaget til Sheffield United 28. december 1909, der reddede et straffespark for anden kamp træk, da han parerede bolden på forsøget fra Kylian Mbappé mod Real Madrid CF i UEFA Champions League; Augustus ’Dick’ Beeby spillede senere for Manchester City
Apropos straffespark, så har Manchester City brændt tre af sine seneste fire mod Liverpool: Riyad Mahrez (2018) og İlkay Gündoğan (2021) på Anfield samt Kevin De Bruyne (2020) på Etihad Stadium
Caoimhin Kelleher har spillet 21 kampe for Liverpool i Premier League og kun tabt en enkelt: 1-0 til Brighton Hove & Albion FC på Anfield 3. februar 2021
Liverpool har vundet kun én af sine seneste 9 kampe mod City – i oktober 2020, da Mohamed Salah lavede sejrsmålet til 1-0 på Anfield
Kun en enkelt gang i de seneste 30 ligakampe på Anfield har Liverpool ikke formået at score; det var 7. oktober 2018, da det blev 0-0 mod Manchester City
Mohamed Salah har spillet flere kampe for Liverpool mod City end mod nogen anden klub – i alt 20 – og er med 11 fuldtræffere klubbens næstmest scorende spiller mod de lyseblå; kun overgået af Ian Rush med 15.
Den 32-årige egyptiske angriber, som har scoret i fem af de seneste syv kampe mod City på Anfield, kan med to mål mod City blive den 8. spiller med 100 mål på hjemmebane i Premier League
Andy Carroll er den seneste Liverpool-spiller, der har lavet mere end ét mål mod City på Anfield; han stod for to pletskud i 3-0 sejren 11. april 2011
Liverpool FC har med den 46-årige hollænder Arne Slot som manager har præsteret 6 clean sheets i 12 kampe i Premier League i denne sæson
Efter fem nederlag og en enkelt uafgjort er det mere end en måned siden, Manchester City senest præsterede at vinde; som BBC med typisk britisk humor bemærkede: San Marino har vundet flere kampe i november end City
Med en sejr på Anfield kommer Liverpool 9 point foran Arsenal FC på 2. pladsen og 11 point foran Brighton & Hove Albion FC og Manchester City på en delt 3. plads (inden dagens kamp mellem Chelsea FC og Aston Villa FC); kun én gang har en klub med et forspring på 11 point efter 13 runder vundet mesterskabet: Manchester United FC i sæsonen 1993-94
I sæsonen 2019-20 præsterede Liverpool 18 sejre i sine første 18 kampe inden det blev til et nederlag på 2-1 til Watford FC på Vicarage Road 29. februar 2020; klubben sluttede med at vinde mesterskabet for første gang siden 1990 og 19. gang i alt – med 99 point foran Manchester City med 81
Med et nederlag bliver Manchester City den første forsvarende mester, der taber fire kampe i Premier League i træk
City har i sine seneste 11 kampe mod Liverpool i alle turneringer indkasseret mindst ét mål
Liverpool har tabt kun en af sine første 12 kampe i denne sæson: 1-0 til Nottingham Forest FC på Anfield
Pep Guardiola har som manager i City tabt 8 gange til Liverpool (og 9 gange til Tottenham Hotspur FC)
Du kan se ’Super Sunday’ i Premier League med optakt fra klokken 14:00 og frem til 20:00:
15:00 Manchester United FC – Everton på Viaplay og See
14:30 Chelsea FC – Aston Villa på Viaplay og TV3 MAX
16.00 Tottenham Hotspur FC – Fulham FC på Viaplay
17:00 Liverpool FC – Manchester City FC på Viaplay og See