Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf, og i sager om grov vold, vil der som udgangspunkt altid blive givet en ubetinget fængselsstraf, hvis man bliver dømt.
Fodboldspilleren risikerer op til seks års fængsel.
Episoden fandt sted i september i København sidste år. Anklagen lyder blandt andet på, at spilleren sammen med en anden har begået grov vold ved at lægge en person ned på jorden, hvorefter de sparkede ham flere gange på kroppen og i hovedet.
I anklageskriftet står legemsangrebet beskrevet som værende af særligt rå, brutal eller farlig karakter. Sagen skal for retten 13. august.
Tiltaltes advokat Mads Kruse fra Stagetorn Advokater oplyser, at tiltalte nægter sig skyldig og at baggrunden for den stillingtagen vil blive uddybet, når sagen kommer for retten.
Der er endnu ikke faldet dom i sagen.
Web
web@tv3sport.dk