Hadbeskeder: EM-profiler er forskånet for engelske tilstande

Hver femte spiller ved det seneste VM i fodbold for kvinder blev udsat for hadbeskeder under slutrunden.

Det viser en undersøgelse, som Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har lavet. Den identificerede mere end 7000 beskeder af diskriminerende, hadefuld eller truende karakter.

Den triste tendens får flere af stjernerne på det engelske landshold til at lukke helt ned for deres sociale medier under EM i Schweiz, hvor der er åbningskamp onsdag.

-Folk skriver forfærdelige ting, og vores familier læser det selvfølgelig også. Det kan være sårende at læse noget, der ikke er særligt rart. Sociale medier er fantastiske på den ene måde og helt forfærdelige på den anden, siger backprofilen Lucy Bronze ifølge Reuters.

På det danske EM-mandskab er erfaringerne blandede, og angrebsveteranen Nadia Nadim, der som barn flygtede til Danmark fra Afghanistan, får sin del af beskeder med hadefuldt indhold.

-Folk skriver til mig: "Hvorfor er du på landsholdet, du er jo ikke dansker". Det får jeg stadig, selv om jeg har været her i 25 år. Men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle være.

-Det er selvfølgelig ærgerligt, men det er sådan, landet ligger. Jeg gør ikke noget for, at de bedre skal forstå mig. Jeg er lidt ligeglad, det er deres mening. Men selvfølgelig er det lidt nederen, at det skal være sådan, siger Nadim, der for tre år siden var i vælten, da hun var ambassadør for det udskældte herre-VM i Qatar.

Forsvarsspilleren Katrine Veje er mere forskånet.

-Nogle af mine kolleger fra England har modtaget nærmest dødstrusler. Det har jeg ikke oplevet. Det er mere beskeder som: "Du er tyk", eller "du er grim". Sådan nogle latterlige ting, siger forsvarsveteran.

Efter mere end tre sæsoner i engelsk fodbold er hun bekendt med spillere, der får hadefulde beskeder online og har svært ved at gå i fred.

-De er stjerner i gadebilledet, og det kan godt blive voldsomt. Men jeg har heldigvis aldrig oplevet det så slemt som englænderne, hvor de mørke spillere bliver kaldt aber og alt muligt andet slemt, siger Veje.

Ved VM for to år siden begrænsede hun sin brug af sociale medier, og det er også planen under EM.

-Men meget af min snak med mine nærmeste er på Instagram, så jeg kan ikke lukke helt ned. Beskeder fra andre ryger i "generelt", og dem sletter jeg så. Man kan altid se lidt af beskeden, men jeg åbner dem ikke og bruger ikke tid på dem.

Keeper Maja Bay Østergaard, kantspiller Rikke Marie Madsen og forsvarsspiller Sanne Troelsgaard beretter alle om meget minimal erfaring med hadbeskeder, men de er også varsomme med deres ageren online.

-Jeg holder mig helt fra at læse kommentarer. Det er sundest for mig og bedst mentalt at være i min egen lille boble, hvor det er lige meget, hvad andre tænker. Det frister slet ikke, siger Maja Bay Østergaard, der står over for sin første slutrunde som formodet førstevalg mellem stængerne.

Midtbanespilleren Kathrine Kühl har fået negative beskeder og kalder det "sindssygt ubehageligt", selv om hun understreger, at andre får mere hadefulde beskeder, end hun har fået.

-Jeg har svært ved at forstå, hvad der får folk til at skrive den slags. Folk må gerne have deres holdninger, men det gavner ikke os at blive udsat for dem, siger den 21-årige Roma-spiller, der vil moderere sin brug af sociale medier under EM.

-Det bliver en god blanding, for det er så stor en del af min hverdag, at det bliver svært at lukke helt ned. Men allerede nu prøver vi at lade telefonerne blive på værelserne og være til stede i nuet. Og når jeg kommer op på værelset, vil jeg hellere ringe hjem end kigge efter negative beskeder, siger Kühl.

Landstræner Andrée Jeglertz påpeger, at Dansk Boldspil-Union (DBU) har en mentaltræner og en kommunikationsafdeling, der kan hjælpe og rådgive spillerne om deres færden på nettet. Selv blander han sig ikke meget.

-Jeg er allergisk over for forbud og regler. Det er vigtigt for hver enkelt spiller, at hun lærer, hvad der er godt og ikke så godt for hende. Nogle spillere kan klare det og bliver motiveret af at være online. For andre er det modsat.

-Det bedste, vi kan gøre, er at hjælpe dem på vej, for der findes ikke én bedste løsning, der gælder for alle, siger svenskeren.

/ritzau/