Manchester United har købt angriberen Bryan Mbeumo i Brentford. Det bekræfter begge fodboldklubber mandag på sine hjemmesider.
Mbeumo har underskrevet en kontrakt, der løber frem til sommeren 2030 med option på at forlænge aftalen med yderligere et år.
I den seneste sæson scorede 25-årige Mbeumo 20 mål i Premier League og blev ligatopscorer for Brentford. Kun tre spillere scorede flere mål i den bedste engelske række.
Brentford oplyser, at salget er klubrekord uden at nævne beløbets størrelse.
En klubkilde oplyser ifølge Reuters, at United har betalt 65 millioner pund for Mbeumo. Dertil kan salget vokse med yderligere seks millioner pund i form af bonusser.
Salget kan dermed ende på en samlet sum af 611 millioner danske kroner.
Mbeumo er noteret for 70 mål og 51 assister i 242 kampe for Brentford, oplyser den sælgende klub.
I United bliver Mbeumo holdkammerat med danskerne Rasmus Højlund, Patrick Dorgu og Chido Obi.
United har denne sommer i forvejen forstærket offensiven med Matheus Cunha, der er købt i Wolverhampton.
/ritzau/
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk